Twitter er både et socialt netværk og en hjemmeside til mikro-blogging, hvor brugerne kan udsende opdateringer på maks. 140 tegn. Disse små opdateringer kaldes også for tweets. På brugerens profil kan du se opdateringerne, og det er muligt at følge andre personer, så du får vist deres opdateringer. Til forskel fra Facebook kan du på Twitter følge en person, uden at vedkommende behøver at følge dig.
Kan Twitter bruges til markedsføring?
Det har længe været diskuteret om Twitter kan bruges til online markedsføring – og det kan det, men der skal tænkes lidt anderledes. Sender du bare en masse PR-opdateringer ud, vil dem, der følger dig, hurtigt afmelde sig igen. Men sender du fx faglige overvejelser ud, er Twitter en god mulighed for at brande sig, og selvfølgelig kan man nævne et produkt fra tid til anden i relevant sammenhæng, så længe det ikke tager overhånd.
Fordelen ved Twitter er, at brugerne aktivt vælger til efter indholdet i det man lægger ind, og der er derfor rigtig gode muligheder for at opbygge et netværk af personer, som interesserer sig for det område, du beskæftiger dig med. Følg Spot It Online på Twitter her. 
Live opdateringer på Twitter
Husker du flyulykken på Hudsonfloden i New York? Nyheden var først på Twitter, og det blev dermed tydeligt, hvor stærkt mediet er til live opdateringer – for det går rigtig hurtigt på Twitter.
Og det gælder i endnu højere grad for Twitter end for andre sociale medier, at du kun opnår succes ved at engagere dig oprigtigt og ærligt. Men så er Twitter til gengæld også et virkelig godt værktøj til at agere hurtigt på respons på dine produkter eller dit brand, yde kundeservice eller promovere events. Kontakt Spot It Online i dag for rådgivning om markedsføring via Twitter
Twitter som led i SEO strategi
Da man ikke kan fjerne indhold fra internettet, er det vigtigt at værne om sit digitale omdømme – eller online reputation (link til tekst om rep :), som det også kaldes. Her kan Twitter indgå som et led i strategien på linje med andre sociale netværk som Facebook og LinkedIn.
En Twitter profil kan bruges til fx delvist at kontrollere, hvilke resultater, der vises ved søgninger på dit navn eller firmanavn. Spot It Online hjælper dig gerne med at bevare dit gode omdømme online – kontakt os med det samme.

